SUNO

Se også: Hovedmenupunktet
Egne erfaringer med SUNO

Jeg faldt via en søgning med ChatGPT over programmet SUNO  (www.suno.com) og det er det jeg er startet med.

Det er gratis at teste programmet, når man er kommet igennem den indledende brugeroprettelse. Og jeg oplevede ikke at jeg blev “fastholdt”.
Jeg valgte hurtigt at betale for en pro-version af SUNO-programmet – til ca. 800 kr for et år. Det giver rettigheder til det jeg laver, og en del ekstra muligheder for at sætte præg på det der skabes. Mulighederne spænder fra at programmet laver det hele selv (sic!) – vælg genre, og programmet laver resten fra tekst til melodi og hele arrangementet (det kan du selv prøve), til, at man kan styre det endelige resultat ganske meget.

1) Man fodrer SUNO med en tekst, evt. oversat til engelsk i ChatGPT e.lign. (der også kan hjælpe med rim etc..) Men både SUNO selv, og f.eks. ChatGPT  kan lave teksten for dig, baseret på hvad man beder den om ..
2) Uploader en, i mit tilfælde, dansk indspilning af sangen der giver (grund)melodien.
3) Evt. sætter ”ens egen stemme på”, som SUNO forsøger at lære efter et par indspilninger (det bliver bedre..)
”I will live” er et eksempel på en styring hvor jeg selv har meget af kontrollen.
4) Benytter de ekstra muligheder for redigering de forskellige versioner af programmet giver, f.eks. – ved at opgradere til “Studio”, til ca. 1800 kr om året, kan man viderebearbejde i et digitalt lydstudie, hvor man med tiden formodentlig ender med en næsten fuld kontrol over den endelige musik. (Jeg testede det og p.t. maj/2026 synes jeg ikke det var hverken let eller overbevisende.. – men det kan man forvente bliver meget bedre i både SUNO og i de andre ai-musikprogrammer).

Konkret:

Programmets brugerflade er endog meget enkel. Vælg “Create”

I lyrics-feltet skriver du noget tekst – eller sætter noget tekst ind fra et andet program

I Styles-feltet skriver du Country / Pop / Reggae / Indie / Jazz etc.

Create og efter ca. et minut har programmet lavet to bud på “din nye sang”. Og man bliver imponeret..